Bad excuses

Jaja, ved godt bloggen hedder No Excuses, men det betyder altså ikke, at jeg ikke er indehaver disse (målet er at komme af med dem).

Nu har jeg været til første vejning og måling hos Herman. Det er jo altid spændende at starte på et nyt projekt, så jeg var topmotiveret og glædede mig til at komme i gang. Ved ikke om der er nogle af jer, der har det på samme måde, men når jeg finder en øvelse som jeg både er stærk i og kan udføre teknisk korrekt, så får den fuld smadder. Mine ben har altid været stærke, så det er primært dem, jeg har fokus på i min træning. Det betyder at min ryg har følt sig lidt forbigået. Jeg er en af de mange, der døjer med rygsmerter og migræneanfald, så derfor har jeg altid haft undskyldninger for ikke at lave så forfærdelig mange rygøvelser. Rigtig ærgerligt, da en markeret ryg, efter min mening, er noget af det smukkeste. Jeg har en tendens til altid at få hovedpine, fordi jeg trækker med forkerte muskler. Primært kommer jeg til at spænde helt vildt i Trapezius, der er placeret i nakke og ryg. Det resulterer i virkelig slemme spændingshovedpiner, der endvidere fører til (den dårlige) undskyldning ”jeg får ondt i hovedet, hvis jeg træner ryg, så jeg træner nok bare ben i dag. Igen.”.

For et par måneder siden tog jeg mig dog gevaldigt sammen. Jeg VILLE lære, at lave Pull ups. Jeg kunne inden jeg blev opereret, så nu skulle jeg back on track. Mit fokus har ligget på at træne bagdelen, så den er efterhånden begyndt at fylde (og veje) en del. Og det kræver altså bare en smule muskler i ryggen at skulle trække den opad!

Nu skal det skal jo ikke lyde som om, jeg aldrig har trænet min ryg. Pulley Rows, Front Lat Pull Down og Bent Over Row er alle fantastisk gode øvelser. Mit problem er bare, at min mentalitet altid har været jo tungere, jo bedre og derfor mister jeg den gode teknik, når jeg nu absolut lige skal smide de 10 kg ekstra på. Og det er noget, jeg skal arbejde med at ændre. Når jeg træner andre, handler det altid om kvalitet frem for kvantitet, så hvorfor faen kan jeg da ikke bare lære at følge det?!

Da Herman sagde at ryggen skulle trænes, kom det derfor bestemt ikke som en overraskelse. Så nu er der knald på rygtræningen, men den rigtige af slagsen. Teknikken er i fokus, og så snart, jeg begynder at spænde op i nakken, så stopper jeg. Træning skal give dig en følelse af at være stærk, IKKE give dig smerter (kun de gode af slagsen;) )

Hermed kommer jeg til konklusionen: En coach er, for mig, under et træningsforløb alfa omega, fordi han med et objektivt syn ser hvor dine styrker og svagheder ligger. Selvom jeg er uddannet Personlig Træner, synes jeg det er helt vildt svært at lave et program til sig selv, fordi man hurtigt stirrer sig blind i fejl. Der har været al for meget fokus på den lille åndssvage ekstra delle under ballen fremfor at se på kroppen som en enhed, der bør være symmetrisk og i balance!

God træning til alle!