Alt med måde

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er svært glad for julen. Når alle andre brokker sig over julereklamerne i oktober, sidder jeg gerne i min julepyjamas og lytter til julemusik. ”Desværre” er en stor del af julen (for mange) også lig med en masse arrangementer med tilhørende fed mad, konfekt, gløgg osv. Ofte er der tendens til at man i december tillader sig at spise uanede mængder af mad, fordi et nyt år er lige om hjørnet, og man kan starte på en frisk lige om lidt. Selvfølgelig skal der være plads til hygge, men hvorfor centrere det over så kort tid. Det kommer rigtig hurtigt til at gælde om at hamstre så meget mad som muligt. Og når det så bliver 1. januar. Eller d. 2.. Så skal vi til at kæmpe endnu hårdere for de gennemsnitlige 2-5 kg. Det er altså en del kcal, der skal cuttes og forbrændes. Hvorfor starte på en frisk med et dårligt udgangspunkt, når vi nu kan starte året med overskud og i god form? Personligt er jeg også en af dem, der forbinder julehygge med mad, men fanme nej om jeg vil være en af dem, der ’starter på mandag’ eller skal skrive ’tabe mig 5 kg’ under mine nytårsfortsæt.

De fleste, der arbejder, eller bare befinder sig dagligt i et fitnesscenter kan godt mærke at antallet af besøgende stiger pr. 1. november. Så har man nemlig lige en måned til at komme i form, inden ædegildet starter. Flere og flere laver væddemål med sig om at afholde sig for sukker hele november for derved at ’udligne’ i december. Og når kalenderen så viser 1. december, så får den hele armen og mere til.

Igen d. 2. januar kommer næste indrykning af nytårsfortsætter, der nu skal i form. Det holder ca. til marts/april. Mange vil gerne tabe 10 kg og det må desuden meget gerne være på 1 måned. Når den måned så er gået, og man har levet på kcal underskud og overdreven motion uden synderlige resultater, så dør motivationen altså.

Rigtig mange stresser rundt i julen med tusind arrangementer, de følger sig forpligtede til at deltage i, og det er sgu et eller andet sted ærgerligt at vi aldrig rigtig når at nyde julen.

Min udfordring i år har været at deltage i de arrangementer, jeg virkelig har haft lysten til at deltage i. Og det har været en kæmpe lettelse for en gang skyld at sige fra. Der er så mange, der bliver energiforladte og opgivende med alt det de skal nå. I år stedet har jeg spist middag lavet klippe/klistre med mine dejlige venner og hold mig fra den forbandede pebernøddekrukke, der dagligt står LIGE foran mig. Mega tarveligt 😀

For mig er det rigtig vigtigt at omgive mig med mennesker, der forstår at jeg har en kostplan, jeg følger. Og hvis ikke forstår, så i hvert fald respekterer, at jeg enten har min egen mad med eller holder mig fra de søde sager. Mange bliver fornærmede over, hvis man ikke smager på de ting, de har stået og bagt – det lyder måske lidt hårdt, men jeg har ikke bedt nogen om at bage noget til mig, og jeg er sikker på, at vedkommende får mere ud af, at dele ud til nogen, der sætter pris på det. Vi skal lære at vælge for os selv, og ikke spise fordi andre gør det. Omvendt vil jeg også mægtig gerne ha’ at folk respekterer at jeg ikke spiser usunde sager bare fordi de gør – man skal gøre hvad man har lyst til, og hvis jeg en dag føler for at udrydde en pakke nougat, så har jeg ikke brug for at andre skal spise det samme, så jeg kan retfærdiggøre mig selv. Mit råd er: Husk at mærke efter. Spis for din egen skyld, IKKE for andres.

Det jeg egentlig ville nå frem til er at det hele handler om balance. I december propper vi os med julemad for igen at smide dem i januar. Så kæmper vi på fuld smadder indtil motivationen daler. Efter påskefrokosterne skal vi i bikini form. Tit starter vi alt for sent og lige pludselig er der 14 dage til at man skal stå i en bikini, og maden for december sidder gudhjælpemig stadig fast?! Så kommer de sene aftener med en masse rosé og is, og det kan jo egentlig være lige meget, for nu er det snart vinter, og så skal vi alligevel overdækkes med tykke trøjer.

Nu skal jeg ikke stå og pudse min glorie, for jeg skal være den første til at indrømme, at min venlige sjæl, til julefrokosten med kollegerne, var den der hjalp alle med at spise deres ris á la mande op. I stedet for at undgå sukker en måned forinden eller faste en uge før kan man med fordel cutte et par hundreder kcal ud af sin kost ugen op til. Og så går det hele nok op 🙂

Mit nytårsfortsæt må dermed blive at jeg vil være i form året rundt. Alt med måde.

– Linnea