Hvad må jeg egentlig spise?

Man kan ikke rigtig komme udenom emnet for tiden. Den ene kosttrend efter den anden hærger dameblade, blogs og sociale medier.

Som oftest starter tankemylderet i en samtale med min søde træningsmakker Amelia. På vej hjem fra træning i dag faldt samtalen (som den meget ofte gør) på kost. Ikke så underligt, for det er et sindssygt spændende emne med mange aspekter. De fleste har en mening om det og de fleste tøver ikke med at komme med deres synspunkt. Inklusiv mig selv. Personligt er jeg super god til at pådutte andre mine meninger. Og det skal på ingen forstås som om, jeg har lyst til at tvinge andre til at følge samme ”diæt” som jeg gør. Ofte er det i bedste tro, at jeg videregiver mine egne resultater og meninger. Simpelthen fordi det virker for mig. Spørgsmålet er bare om andre får noget ud af det? For helt ærligt, så bliver man sgu hurtigt snæversynet, når man har fundet sin egen ’kostreligion’. Det er nærmest en fornærmelse, når andre rakker ned på ens metode. Men hvorfor er det, vi har en evig trang til at få andre til at spise det samme som os selv. Er det af et godt hjerte, når vi beretter om vores egen metode, der i øvrigt er eneste vej frem? Eller er det i søgen på anerkendelse?

Når jeg tænker over det, er jeg selv meget let påvirkelig, når jeg får leveret viden. Specielt hvis der er en eller anden form for evidens i det. Og med alle de forskellige retninger, der er at finde for tiden, bliver det hurtigt svært at finde hoved og hale i det hele. Fælles for de mange kosttrends (5:2, LCHF, kalorietælling, mindful spisning, blodtype, palæo, raw, 80/20 etc) er at de hver især udelukker et eller andet. Jeg arbejder til dagligt i et fitnesscenter, hvor der gladeligt bliver delt ud af meninger og synspunkter, hver dag. Og det er helt vildt spændende og inspirerende, at høre historien om kvinden, der har smidt 20 kg ved blot at skære sukker ud af kosten, eller manden, der lige pludselig har øget muskelmassen, ved at gå på hardcore proteinkur. Den fejl jeg laver (og som flere sikkert kender til) er at jeg tænker ”genialt, det skal jeg da også”. Men for hver historie, følger en ny metode, og hvis jeg skal følge dem alle sammen, er der meget at holde styr på. Lige pludselig stod jeg i supermarkedet og tænkte: ”Hvad fanden må jeg egentlig spise?” Gluten og sukker spiser jeg ikke, frugt er no-go, GI-tallet i gulerødder er højt, så den gik heller ikke, men det skulle være sundt at få noget fedt? Super! Fløde er fedt, men jeg må jo heller ikke få mælkeprodukter. Kulhydrater blev jeg jo oppustet og tyk af. Så var det vist sundt at spise det der raw food, hvor jeg ikke må varme min mad, så der røg min kylling.. Jeg kunne jo starte med at købe nogle tomater… Men det var jo ikke så godt for min blodtype (jaja, ovenstående er en overdrivelse, men som i ved fremmer  detforståelsen 😀 ). Og sådan fortsatte det. Puhh. Blev i ligeså forvirrede over at læse ovenstående, som det var at skrive? Velkommen i klubben. Jeg gik hjem med 10 dåser torskerogn, hvilket sikkert heller ikke er i orden. Resultatet blev at jeg nu har fået en vabel på fingeren af at åbne torskerognsdåser, så det holder ikke i længden.

Det er netop gået op for mig, at jeg ikke bare lytter til alle råd og meninger, jeg får fra mine omgivelser. Jeg har taget det hele fuldstændig til mig. Jeg har prøvet forskellige livsstile indenfor kost, men hvorfor pådutte mig selv andres metoder, når jeg nu har kostplan, der er udarbejdet præcist til mig og mine behov, som jeg ved virker (når jeg altså følger den og ikke laver egen fortolkning). Den giver min krop præcis de næringsstoffer, den skal bruge, så jeg fungerer optimalt i min hverdag.  

Et lidt langt indlæg til en pointe, der egentlig er rimelig simpel: Hvis du har fundet metoden, der virker for dig, og gør dig glad, så er du nok på rette vej. Det er helt fint at dele meninger og erfaringer, men jeg tror det er vigtigt at huske på, at det der virker for dig, måske ikke er vejen frem for andre. Så vær åben for ny viden, men vær kritisk for hvilke råd du tager til dig, og hvilke der skal sorteres fra J

– Linnea